torsdag den 21. juni 2012

Stilhed..













Som de fleste nok har bemærket, står det pt. MEGET stille til på bloggen. Som skrevet tidligere er jeg midt i eksamen og samtidig er vi i fuld gang med at flytte, kæresten og jeg. På mandag har jeg min sidste eksamen, og derefter vil jeg begynde at blogge regelmæssigt igen:-)
Min kost er nok ikke værd at blogge om, i hvert fald ikke når det handler om sundhed, dog får jeg trænet en del, så det er jo godt nok;-)
Jeg er utrolig sulten hele tiden lige pt og der er røget en del slik og chokolade ned midt i eksamens læsningen, ups...!!! Men efter mandag er jeg igen klar til at komme på rette spor igen:-)
Nu er der heller ikke nogle undskyldninger, da vi flytter så tæt på fitness centeret nu, at vi kan se det fra vores soveværelses og stue vinduer:-)

Jeg har en masse spændende opskrifter liggende til jer, som jeg snart vil blogge om, så hold øje!

Jeg håber i alle har det godt derude! :-)

tirsdag den 12. juni 2012

KONTAKT

Hvis du skulle have spørgsmål, eller på anden måde have brug for at kontakte mig, uden for bloggen, kan det ske via mail. Skriv til denne mail: soedtand@hotmail.com og jeg vil besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. :-)

Skøn spidskål's salat med røget makrel





Denne salat lavede jeg for nogle dage siden til aftensmad, og den var bare så skøn! det er en super måde at få makrel på, også er det en rigtig sommer salat. Server den evt. med et stykke tyndskåret ristet rugbrød.
(Jeg fik desværre ikke taget et billede af salaten)
Makrel indeholder fiskeolie, som er nødvendigt for at hjernen kan udvikle sig optimalt. Fiskeolie er desuden umættet fedt.
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.

Ingredienser 2-3 personer:
1 røget makrel (jeg købte blot en fra Føtex)
1 lille spidskål
Et bundt radiser
½ agurk, udkernet og skåret i små stykker
1 dl yoghurt naturel, skyr eller fromage frais
Et bundt dild
Evt. en del kogte grove kerne (spelt eller lidt fuldkorns pasta)

Start med at pille makrellen, den har mange små ben så vær opmærksom. (makrellen skal åbnes som en "bog" når du begynder). Skær spidskålen i fine strimler. Skær radiser og agurk. Hak dilden fint. Krydr yoghurt/skyr med salt og peber. Bland alle grøntsager, dild og makrel sammen og vend med yoghurten. Server straks evt. med rugbrød.

Velbekomme :-)

Endnu engang dårlig opdatering!

Puha, hvor har jeg bare dårlig samvittighed over at være SÅ dårlig til at opdatere bloggen. Lige nu fylder eksamen (+ en flytning) bare ALT. Jeg lover at vende stærkt tilbage lige så snart eksamen er overstået.
I mellemtiden får i lige en bunke motiverende billeder:-)

Enjoy!














onsdag den 6. juni 2012

Et lille tip!




Har et stykke tid været helt vild med http://www.thorbjorg.dk/
Hendes side indeholder super mange lækre opskrifter på alt fra salater til bagværk, som kan give rigtig god inspiration og ideer til en egen kost, og det kan man vidst aldrig få for meget af..;-) udover dette giver hun også gode råd omkring en sundere livsstil f.eks. hvordan man beskytter huden bedst i solenl!
Hendes side er helt klart et besøg værd :-)

Stilhed på bloggen!




Det er vidst ingen hemmelighed, at der har været urimelig stille på bloggen lige for tiden. På grund af eksamerne og forberedelser, har jeg desværre ikke rigtig haft tid til at opdatere.
På trods af det, har jeg dog alligevel formået, at lave en del lækre retter. Desværre har jeg ikke fået taget billeder af det!Mit kamera er deusuden også vildt dårligt, og jeg ønkser mig inderligt et spejlrefleks... Så derfor, er der mon nogle derude, som kan anbefale et til en nogenlunde fornuftig pris??? :-)

Når men, igår fik jeg den skønneste salat med brøndkarse. Den blev lavet lidt udfra hvad jeg havde i køleksabet, men det endte faktisk med at blive super lækkert! Brøndkarse indeholder desuden en del mineraler og vitaminer som b.la. A, C og E vitamin. Det også fint som pynt på pålæg og kan også bruges i supper.

Ingredienser til 2 pers:
1 avocado
1 potte brøndkarse
½ grape
1 rød peber
Lidt plukket krølsalat
En kvart udkernet agurk
Lidt olie/eddike dressing, gerne med lidt dijon og honning

Skyl salaten, og lad den dryppe af. Skræl grapen, og sørg for at det hvide også kommer med. Skær grapen ud i fine filet eller tern. Fjern sten og skræl fra avocado, og skær den i små tern. Gør det samme med peberfrugten og den udkernede agurk. Pluk eller klip brøndkarsen, og bland det hele sammen i en skål gerne med lidt olie/eddike dressing.
Hvis man ønsker en mere fyldig salat, kan der evt tilsættes quinoa, perlespelt eller lignende.
Feta eller anden fast ost, kunne også smage skønt i denne salat.

Jeg servede denne salat med lakse frikadeller (se opskrift nedenfor) og en rygeost/yoghurt creme med purløg. Super lækker og let sommer mad:-)

Laksefrikadeller ala STPR:
En halv pakke god fiskefars med laks
En halv pakke røget laks (fin hakket)
En spsk skyr/rygeost
Klippet purløg og dild
Lidt salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen til en fars, og steg på panden med olie eller lidt smør til de er gennemstegte.