tirsdag den 24. april 2012

Den bedste start på dagen!

Jeg glæder mig til min morgenmad hver eneste dag! Jeg kan simpelthen ikke leve uden, jeg synes det for mig er dagens mest friske og lækre måltid :-)
I lang tid spiste jeg altid havregrød til morgenmad, hvilket jeg os synes er super lækkert! men jeg fandt ud af at mit blodsukker føltes meget mere stabilt når jeg startede dagen med protein - derfor spiser jeg nu altid skyr, eller æg til morgenmad :-) Den ultimative morgenmad for mig er helt klart proteinpandekager. I weekenden forkæler jeg mig dog gerne med en hjemmebagt grovbolle, eller mysli/havregryn :-) 
En ting som også er vigtig for mig, er at min morgenmad og generelt alle dagens måltider, ser lækre og indbydende ud!
Hvad spiser i til morgenmad? går i op i at det ser lækkert ud, eller er det ligegyldigt for jer?
Nedenfor kan du se billeder af min typiske morgenmad, som består af følgende:

Skyr med bær:
Ca. 2,5 dl skyr
en kop bær eller anden frugt skåret i små stykker
Ca.10 mandler 

 Havregrød lavet på:
1 dl blandet quinoa og grovvalsede havregryn
2 dl vand
1 kop frosne bær fx hindbær
Frugt eller bær
10 mandler

Proteinpandekager:
Jeg laver denne opskrift lidt på gefühlen, men som udgangs bruger jeg; 
1-2 æg
3 spsk havregryn
0,5 banan, gerne ret moden
Mælk til konsistensen passer
Det hele blendes, og pandekagerne steges på en pande i nogle få minutter. De er klar til at blive vendt når de begynder at boble på den opad vendte side.
Til pandekagerne servere jeg en klat syr, bær og mandler. De er super gode enten før eller efter morgentræning, da de mætter rigtig godt!

Jeg laver havregrøden på normalvis, men koger hindbærene med. På den måde får grøden en naturlig og lækker sødme:-)

Protein pandekager med skyr, bær, mandler og granatæblekerner
Havre/quinoa grød

og den sidste billede viser et eksempel på en sund mini-brunch, som den kan se ud hjemme hos os:-)
denne brunch serverede jeg for min kæreste i søndags, og den bestod af;
Skyr med friske jordbær og hjemmelavet honningristet mysli
en hjemmebagt koldhævet grovbolle
1 stykke gouda ost
Lidt melon skåret i skiver og hjerter, lidt jordbær og 2 cherry tomater
Det var en super lækker og god start på en søndag morgen :-)

OBS opskriften på bollerne og mysli vil komme ind senere!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar