onsdag den 25. april 2012

Thai-bo i FW




THAI-BO





Egentlig kan jeg bedst lide at træne selv. Helst tidligt på dagen, hvor der ikke er så mange mennesker. Jeg plejer at styrketræne, og til sidst konditionstræner jeg en lille smule. Jeg fokusere meget på ben når jeg træner, da det er mit største issue omkring min krop. Dette gør jeg ved benpres, squats/lunges, træning af leg og inderlår. Hvis jeg træner med min kæreste plejer vi også, at træne arme sammen.
Til sidst tager jeg en lille tur på løbebånd op ad bakke, eller crosstraineren. Desværre er jeg vildt dårlig til at motivere mig selv til at træne kondition i træningscenteret. Jeg synes det er kedeligt at stå for længe ved den samme maskine. Da jeg jo arbejder på at smide et par kilo, ved jeg jo at det er vigtigt at konditions træne samtidig med at jeg styrketræner. Jeg valgte derfor at spørge bloggerne bag en af mine ynglings blog nemlig: www.fit4livin.wordpress.com til råds. Det er en helt fantastisk blog, hvis du er interesseret i motion og sund kost. Deres indlæg og tips/ideer er meget inspirerende.
De forslog mig at tage til thai-bo for at kombinere min styrketræning med noget konditions.
Jeg er vildt dårlig til at tage mig sammen til at prøve nye hold - jeg har det bedst med de hold jeg kender, såsom "stram op" og "bodyfit" - da jeg også træner alene, kan det være svært at motivere sig selv til at prøve noget nyt.
Men jeg tænkte at det nok også var på tide at prøve noget nyt! Jeg tog til thai-bo nede i FW... og allerede nu kan jeg sige at JEG ELSKER DET!!
Jeg synes det er en super god måde at få sved på panden, og koregrafien er nem at følge med i, også når man er ny. Jeg har tænkt mig at træne thai-bo mandag og onsdag. Desværre var jeg jo syg i mandags, men jeg håber virkelig at jeg når at blive frisk til en gang thai-bo i aften :-)
Det er en rigtig god måde at få forbrændt nogle kalorier, og jeg kan kun anbefale andre som også leder efter en sjov konditions time, at prøve det! :-)



Hvad med jer? har i også svært ved at tage jer sammen til at prøve nye hold, eller har i nogle gode hold i fitness world, som i kan anbefale? :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar