søndag den 22. april 2012

En ny sundheds blog er født...




Først vil jeg starte med at sige, at jeg elsker kulhydrater og søde sager, og jeg hader rå broccoli.
Dette er nok ikke just det man vil karakterisere ved en sundheds blogger,
men jeg har længe gået og overvejet om jeg skulle oprette en blog.
Jeg elsker at følge forskellige bloggere, og jeg tjekker dem flere gange dagligt.
Jeg er især glad for tumblr, som er en kanon måde at blive motiveret til en sundere livsstil.
Denne blog vil i høj grad være præget af jagten på en sundere og flottere krop, inspirerende billeder og opskrifter. Dog vil ikke alt handle om sundhed, da jeg har en kæmpe svaghed for mad generelt og især alt hvad der smager sødt. Alt i alt vil denne blog være en blanding af alt hvad jeg godt kan lide, og ting som inspirere og motivere mig.

Hvem er jeg? 
Jeg er en pige på knap 20 år, som lever i faste rammer med min kærester igennem 2 år.
Til daglig er jeg igang med HF, og min drøm er at kunne komme ind på sociologi studiet når jeg bliver student.
Jeg har en kæmpe passion for mad -faktisk tænker, læser og snakker jeg om mad mange gange i døgnet (måske lidt for mange, vil nogen mene ;-) ). Derfor bruger min kæreste og jeg også en stor del af vores fritid i køkkenet, hvor vi afprøver nye retter og genopfrisker gamle klassikere - lige så bager jeg også en del, jeg elsker fine kager og syndige brownies. Men udover at elske bare mad, så elsker jeg også sund mad og at leve sundt og at dyrke motion står i høj prioritet hos mig. Jeg har det bedst når jeg får trænet og spist sundt. Selvom jeg ELSKER kager og kulhydrater, kan jeg (desværre) ikke leve af det hver dag, når jeg samtidig stræber efter en sund og smuk krop.
Min passion for sundhed og mad generelt, startede for omkring 4 år siden. Jeg har siden jeg gik i omkring 3 klasse, altid været lidt buttet og jeg kunne snild spise to store portioner spaghetti med kødsovs, og der røg tit en frysepizza eller nogle toast ned om eftermiddagen, selvom jeg havde fået rigeligt i skolen. Dette resulterede altså i at jeg hurtigt vejede en del for meget, og selvom det jo i høj grad var min egen skyld gik det mig enormt meget på, og det hæmmede mig på mange måder i forhold til mine venner og sociale aktiviteter som fx. sport - jeg kunne jo ikke løbe rundt på en fodbold bane sammen med mine venner, eller gå til svømning fordi det var vildt hårdt og jeg var FLOV over at se og føle mig så anderledes ud end mange af mine veninder og venner.
Jeg vil ikke give mine forældre skylden for mine ekstra kilo eller mangel på motivation til at tabe dem, og spise sundere - for vi har altid levet ret sundt derhjemme. Begge mine forældre er meget slanke, og kan spise hvad de vil uden at tage på. Min mor har altid gået meget op i broccoli og ingefær te. Vi har aldrig spist chips, drukket sodavand eller lignende med mindre det var i anledning af noget specielt. Det mest syndige i vores hjem var et stykke chokolade til kaffen, og en gang i mellem blev der også bagt en kage eller nogle pandekager - men det var sjældent. I det store hele levede vi rimelig sundt - hvis vi en sjælden gang købte en pizza eller en burger fra grillen, sørgede min mor for at der var friske gulerods/agurk stave, og lige meget hvilket mad vi fik blev det altid serveret med en form for grønt tilbehør fx bønner eller broccoli.
Derfor tror jeg at mit største problem var, at jeg spiste ALT for meget. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe igen når jeg først var igang, og jeg kunne aldrig rigtig føle hvornår jeg var mæt. Det er jo ikke så meget det vi spiser, men hvor meget vi spiser, som vi bliver tykke af.. ikke?
Jeg har op til flere gange gerne ville tabe mig, men jeg opgav hurtigt igen da jeg ikke vidste hvordan og pludselig virkede det alt for uoverskueligt - i stedet håbede jeg på at jeg på et tidspunkt ville "vokse ud af hvalpefedtet" ;-)
NOGET af (hvalpe)fedtet forsvandt da også da jeg kom op i teenage årene, men jeg var stadig buttet og ALDRIG tilfreds når jeg så mig selv i spejlet. Da jeg var omkring 16 år begyndte jeg at arbejde i en bager. Dette virkede umiddelbart som en ret dum ide for en sød tand som mig, og måske ligefrem starten på endnu flere ekstra kilo på sidebenene. Men det sjove var at jeg faktisk kom på en slags "sukker og mad rehab" - forstået på den måde, at jeg faktisk begyndte at tænke endnu mere på det at leve sundt og ikke bare binge (læs; overspise) hver eneste dag. Helt uden at tænke så meget over det begyndte jeg at lave små ændringer i min kost, når jeg var på arbejde. I stedet for at vælge et lyst rundstykke valgte jeg et groft, i stedet for at smøre et lag tandsmør, nøjes jeg med skrabet smør (OG TIL SIDST BRUGTE JEG SLET IKKE SMØR MERE), og jeg begyndte at gå efter magre oste og pålæg når jeg skulle bruge det. Langsomt men sikkert begyndte jeg at kunne se ændringer på min krop og et år efter begyndte jeg også at træne, og tingene tog for alvorlig fart. Jeg begyndte at sætte mig ind i emnet sundhed, læste en masse og begyndte at få en stor interesse indenfor feltet. Alt dette resulterede i at da jeg for første gang i måske 10 år vejede mig nede i fitness centeret (sommeren 2010) viste vægten 53,4 kilo! Jeg har aldrig været så glad for stå på en vægt i hele mit liv - selvom jeg jo vidste at jeg havde tabt mig en del, så var det vildt pludselig at se det på vægten også. Det var og er rart endelig ikke at føle sig som "hende den buttede" og kunne gå i det tøj man vil, og ikke frygte at skulle prøve bukser fordi man næsten ikke kan passe dem.

Da jeg mødte min kæreste røg jeg (desværre) lidt i en såkaldt kæreste-hygge-fælde. Min kæreste har en for kærlighed for bland selv slik, og her blander man ikke kun for en 20'er, der skal gerne være for i hvert fald minimum 50 kr, og udover det så kan han bare godt lide at hygge sig, også er det altså svært nogle gange at komme op i fitness centeret, når kæresten lokker med sofahygge, og slik... og måske vi også skulle bestille en pizza. Jeg ender som regel med at falde i, det er jo så hyggeligt, jeg fortjener det og det regner helt sikkert også udenfor. Jeg har dog formådet at holde fast i mine sunde vaner, og vores hjem og mad er i høj grad præget af min interesse og passion for sund kost. Min basis kost er stadig sund, jeg sørger for at få trænet minimum 2-3 gange om ugen, men bliver stadig fristet lidt for meget af hygge frem for sundhed (ikke at man ikke kan hygge sig OG være sund samtidig - vi er bare ikke så gode til det (endnu) )

Jeg vil nu give jer et indblik i vores hverdag, både den sunde og den mindre sunde, og jeg vil skrive og poste billeder som inspirere og motivere mig.

Velkommen! :-)

2 kommentarer:

  1. Hejsa
    Spændende blog du har startet her - jeg glæder mig til at følge med, det er altid skønt med en masse inspiration til at leve sundt :-)

    Hilsen
    Charlotte

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte :-)

    Tak for din kommentar!
    Jeg er glad for at du har lyst til at følge med på bloggen - og jeg håber at jeg kan blive ved med at blogge om nogle emner, som vil interessere og motivere :-)

    God aften!

    Kærlig hilsen Stine

    SvarSlet